Han bliver kaldt det norske springtalent, men har det selv lidt svært med den definition. Måske er ordet “talent” lidt underligt, når man rent faktisk ved, hvad der skal til for at nå sine mål. Med imponerende resultater i Jumping World Cup, Nations Cup og 5* Grand Prix-klasser har Pål gennem hårdt arbejde og knivskarp fokus oparbejdet en erfaring, som han nu bruger på sin egen virksomhed i Norge. Vi er sikre på, at der venter vores nye Team Rider Pål Flam flere succeser i fremtiden.

OM PÅL

• Navn: Pål Flam
• Alder: 28 (Født den 24. maj 1994)
• Bor i: Oslo, Norge 🇳🇴
• Arbejder som: Springrytter
• Instagram: @paalflammen

Da vi ringede til Pål for at interviewe ham, var han midt i planlægningen af stævnesæsonen i Spanien med afgang blot få dage efter. Planen er at være dernede i seks uger. Ud over logistikken omfatter Påls egen forberedelse det, han kalder sin mentale tjekliste.

“Jeg forbereder mig på konkurrencer ved at visualisere. Jeg visualiserer, hvordan det føles at gennemride banen, den rytme, jeg har, og hvordan det føles at konkurrere. Det gør jeg, når jeg kører bil, eller når jeg sidder derhjemme i sofaen. Jeg synes faktisk, det er afslappende at have en mental tjekliste, som jeg gennemgår igen og igen. Det får mig til at føle mig mentalt klar, når jeg går på banen. Jeg tror, min hjerne er meget systematisk, når det handler om ridning. Hvad angår hestene, så forsøger jeg at ændre så lidt som muligt før en konkurrence. Selvfølgelig vil man gerne øve nogle høje spring, hvis man eksempelvis skal til en World Cup-konkurrence. Men op til mindre stævner springer jeg blot en bane for at sikre mig, at jeg har styr på afstandene og har den rigtige rytme. I løbet af sæsonen springer jeg en bane omkring en til to gange om ugen.”

Når Pål beskriver sig selv, er der primært to ting, man lægger mærke til: Vigtigheden af planlægning i forbindelse med hestene og en noget mere uorganiseret livsstil uden for stalden. Heldigvis er der en, der hjælper ham med at strukturere sin hverdag: Hans kæreste, og nu forlovede, Anette Ringnes, som han bor sammen med i Oslo. 

“Jeg synes, det er svært at beskrive mig selv, men jeg har fået lidt hjælp af Anette. Hun beskriver mig som ambitiøs, godhjertet, ansvarlig, sjov, dedikeret og hårdtarbejdende. Det er rigtigt flotte ord! Men jeg vil gerne tilføje, at jeg indimellem bliver opfattet som værende noget distræt, haha. Det sker, at jeg nogle gange glemmer noget. F.eks. forsvinder mit ur og min telefon på mystisk vis hver dag, og mit klædeskab ligner et bombenedslag – I ved, hvad jeg mener. Heldigvis hjælper Anette mig. Vi er et godt team. Jeg tror også, jeg kan synes lidt fraværende, fordi jeg hele tiden tænker på hestene, og hvad jeg kan gøre for at forbedre min ridning. Men på den anden side er jeg meget struktureret omkring hestene.”

Hvordan ser en typisk dag ud for dig?

• Jeg står op omkring kl. 7, sætter mig ud i bilen kl. 7.45 og kører hen til stalden. Når jeg ankommer, tjekker jeg, at alt er okay, og at hestene har det godt. Jeg får også hjælp af meget dygtige hestepassere, som har styr på det hele.
• Bagefter begynder jeg at ride, og jeg rider mellem fem og ni heste. Nogle dage viser jeg også heste frem.
• Efter arbejdet i stalden forsøger jeg at tilbringe noget tid med at lave andre ting, så det hele ikke handler om heste døgnet rundt, syv dage om ugen. Eftersom jeg voksede op på landet, holder jeg af at bo i Oslo. Alene det at kunne tage almindeligt tøj på og gå ud at spise på restaurant.

Det er tydeligt under interviewet, at Pål allerede på et tidligt tidspunkt var interesseret i sport. At heste og springridning skulle blive hans primære fokus? Det er ikke så tydeligt. I sin barndom var Pål en succesfuld langdistanceløber og brugte en masse tid på både fodbold og håndbold. Til sidst var det hans opvækst på en hestegård (med en masse ponyer), som fik ham på andre tanker. I en alder af 14 år besluttede han at satse fuldt ud på springridning.

“Eftersom jeg voksede op på en hestegård, var heste en naturlig del af mit liv. Jeg tror, det var vigtigt for mine forældre. Der var tidspunkter, hvor jeg ikke rigtigt havde lyst til at være i stalden fremfor at spille fodbold, men jeg blev nødt til at bruge tid på at lære, hvordan man passer heste. Af økonomiske årsager købte mine forældre en pony til mig til at konkurrere og ride på, og senere blev det til flere ponyer. Jeg husker, at der altid var to ponyer, som skulle longeres, før jeg kunne hoppe op og ride på dem. I weekenderne kunne vi godt tage til stævner med fem til syv ponyer. Jeg husker, at jeg som 14-årig besluttede, at jeg ville satse alt på at ride. Da jeg tog den beslutning, holdt jeg op med nogle af de andre sportsgrene. Det var der, min karriere startede.”

I en alder af 18 år begyndte Pål at ride på Larkin. En hest, som han beskriver som værende ret vanskelig og meget speciel – men med et enormt potentiale. Trods imponerende resultater i både World Cup og Nations Cup ser Pål tilbage på den tid med en del selvkritik i forhold til sin egen præstation i sadlen. En irritation, der er blevet en drivkraft for ham i sporten: At blive så dygtig en rytter som muligt. 

“Fra starten var han tænkt som dressurhest. Han galopperede ikke ordentligt og var frygtelig at ride på. Men han var meget intelligent og kunne hoppe sindssygt høj, nærmest over huse. Jeg red på ham ved de store stævner, da jeg var 20 år gammel, men hvis jeg skal være ærlig, så var jeg slet ikke nået dertil i min ridning. Jeg var ikke god nok, og det irriterede mig meget. Jeg lavede fejl, som hesten ikke fortjente, og min drøm var at ride så godt som muligt – ikke bare at ride ved World Cup.”

I 2018 flyttede Pål til Holland, hvor han i fire år boede i “sportens centrum”, som han selv siger. Trods fine heste, stævner og erfaringer, hvor han lærte meget og så en masse hestesport, følte han, at der var noget, der manglede i hans ridning. Han besluttede sig for at flytte hjem til Norge og starte sin egen virksomhed. Det var en beslutning, der skulle vise sig at være noget af et “vendepunkt” i Påls karriere, og som til sidst fik alle brikkerne til at falde på plads.  

“Jeg startede min egen virksomhed og kunne beholde det, jeg fandt brugbart, og lægge det til side, jeg ikke kunne bruge til noget. Jeg følte, at jeg kunne fokusere på de ting, jeg ønskede at blive bedre til. Og så gik det op for mig, at min ridning blev bedre. Nu har jeg nået det punkt, hvor jeg kan ride på banen og ride rigtig godt. Det var supervigtigt for mig at suge al den viden, og alt det, jeg havde lært, til mig og gøre det til mit eget. Det var der, jeg oplevede et vendepunkt.”

Pål har flere rollemodeller inden for springridning, men han er særligt inspireret af ryttere, som udmærker sig ved deres kyndighed med heste.

“Der er utroligt mange dygtige ryttere, men der er nogle, der skiller sig særligt ud, når det handler om hestekundskab og alt det, der følger med. I de senere år har jeg særligt haft et godt øje til Julien Épaillard, Peder Fredricson og Henrik von Eckermann. Det inspirerer mig at se, hvordan de får hestene til at springe, hvor hurtigt de rider og samtidigt holder hesten glad og nærværende. Det er hele pakken, der fascinerer mig.”

Du virker som et menneske med et stærkt drive. Hvordan har du håndteret nedture i løbet af din karriere?
“Jeg har aldrig haft det som mål at blive nummer et på verdensranglisten, men jeg har altid haft som målsætning at kunne ride som verdensetteren. Jeg synes, det er en sund tilgang, når man tænker på, at det er en meget speciel sport, vi dyrker. Der er mange penge involveret, og det er vanskeligt. Min motivation har altid været at blive den bedst mulige rytter, og jeg tror, at det har hjulpet mig gennem svære perioder. Ikke at være så resultatorienteret, men mere at se på det som “hvad kan jeg gøre bedre”? Min egen ridning har altid været mit fokuspunkt – hvordan kan jeg gøre det så nemt som muligt for hesten at springe en bane. Det har været min drivkraft.”

“Jeg vil gerne vinde, fordi jeg er den bedste rytter – det er mit mål.”

Siden Pål har fundet vejen frem i sin ridning, er han begyndt at visualisere et langsigtet mål inden for sporten.

“På det seneste er det gået op for mig, at jeg føler, at jeg er nået dertil rent ridemæssigt. Jeg vil gerne opnå ensartede resultater i de største klasser og være blandt verdenseliten. Jeg vil ikke vinde, fordi jeg har den bedste hest. Jeg vil vinde, fordi jeg er den bedste rytter – det er mit mål.”

“Det er spændende at begynde et samarbejde med Maya Delorez. Tøjet, jeg har prøvet, ser virkelig godt ud, og det er supergod kvalitet. Det er skønt at arbejde sammen med Maya Delorez, for jeg kan mærke, at hele holdet er supermotiveret. De stræber ikke efter at bliver nummer to. Jeg er taknemmelig over at kunne arbejde sammen med sådan et team.” 

Hvilke er dine favoritprodukter i kollektionen? 
Uden tvivl Cargo og Sport Breeches – de er mine absolutte favoritter. De er virkelig flotte og de bedste, jeg har prøvet til dato. Materialet og pasformen er helt fantastisk.