Mød

Mira Oliva Høidal

Mød Mira Oliva Høidal – en talentfuld springrytter fra Norge og en del af Team Maya Delorez. Hun voksede op i rideverden og fik sin første pony, da hun kun var to år gammel. Hun blev tidligt forelsket i springridning, og hendes passion for sporten er kun blevet større siden da. I dette interview ser vi nærmere på Miras rejse fra hendes første dage med heste til hendes urokkelige begejstring for kunsten at dyrke ridebanespring.

“Jeg er spændt på at indlede dette inspirerende samarbejde med et tøjmærke af bedste kvalitet, som jeg allerede er vild med at bruge!”

Om Mira

  • Alder: 21 (Født den 23. februar 2002)
  • Bor i: Norge 🇳🇴
  • Beskæftigelse: Springrytter
  • Instagram: @mira_hoidal

Hvordan ville du beskrive Mira Oliva Høidal med tre ord?
Jeg ville beskrive mig selv som genert, venlig og eventyrlysten.

Hvornår blev du første gang præsenteret for heste?
Min mor red military, så jeg er nærmest blevet opflasket med heste lige fra fødslen. Jeg fik ovenikøbet min første hest som toårig.

Var det et klart valg for dig at fokusere på springridning?
Lige så snart jeg kunne begynde at springe, var jeg fuldstændig solgt. Jeg har udelukkende beskæftiget mig med springridning siden da, og jeg elsker det stadigvæk.

Hvem eller hvad inspirerer dig, uanset om det handler om heste eller ej?
Jeg er meget inspireret af Peder Fredricson, ikke kun som rytter, men også af den måde han behandler og træner sine heste på. Jeg følger ham på Instagram, og jeg har set ham sammen med sine heste til stævner. Jeg kan rigtig godt lide den måde, han er involveret på – lige fra hovpleje til at træne dem – og hvordan han har dem på græs, indimellem også sammen med andre heste.

Jeg vil også fremhæve en anden rytter, som jeg synes er meget inspirerende: Laura Kraut.

Udover din interesse for ridning, har du så andre hobbyer, du dyrker?
Jeg kan godt lide at læse, male og tegne. Ikke at jeg er særligt talentfuld, men jeg synes det er sjovt.

Hvordan ser en typisk dag ud for dig? 
Min dag starter i stalden omkring kl. 8.00 med at gøre hestene klar ved at give dem dækken på og lukke dem ud. Så begynder jeg normalt at ride. Nogle gange giver jeg et nap med opgaver, hvor der er brug for en ekstra hånd, når jeg ikke rider, men det er forskellige opgaver fra dag til dag. 

Jeg plejer at stoppe omkring kl. 17.00 – nogle gange senere. Derudover træner jeg også selv, uden heste. Så står den på mad, søvn og så om igen.

Hvad er dit langsigtede mål inden for hestesporten?
Mit langsigtede mål er at blive så god en rytter som muligt, så jeg kan håndtere forskellige typer heste på højeste konkurrenceniveau. Den største drøm, der kunne gå i opfyldelse, ville være at vinde OL 🙈😀

Hvordan vil du med få ord karakterisere den type hest, du foretrækker?
Jeg kan godt lide, at de har temperament, og jeg foretrækker hopper. 

Hvordan forbereder du dig til en konkurrence? Kan du give os dine bedste tips og råd?

  • Jeg forsøger udelukkende at omgive mig med god energi og undgå stress, så godt jeg kan.
  • Nogle gange kan jeg godt lide at tage en lur for virkelig at slappe af inden et stort stævne. 
  • Jeg taler mig op ved at tænke på tre positive ting ved mig selv og min hest.
  • Og jeg bevarer kontrollen ved at huske Jens Fredericsons ord: Så længe jeg har det sjovt og gør mit bedste, så er det godt nok.

Har du spændende planer for fremtiden? Noget, du glæder dig særligt meget til?
Jeg har nogle unge lovende heste, som jeg håber vil udmærke sig i år, og jeg er meget spændt på dem. Dette er mit første år som seniorrytter, så jeg er nødt til at gøre det bedre sammen med de ældre. Forhåbentlig kan jeg deltage i nogle Nations Cup-stævner for seniorer.

Hvilke er dine yndlingsprodukter fra MD?
Jeg elsker MD-ridebukserne. De er så elastiske og behagelige, at man nærmest ikke mærker, man har dem på. Og så sidder de rigtig godt! Jeg synes også, Maya Delorez har nogle superdejlige jakker, som ikke kun er flotte, men som også varmer, særligt når man tænker på, hvor koldt det kan være i Norge. Strigletaskerne er også virkelig praktiske og cool med navnepatchene.

Shop Miras look