Mød den britiske springrytter
Joe Stockdale
Joe Stockdale er søn af OL-springrytteren Tim Stockdale og et af Storbritanniens unge talenter. Lad os lære ham lidt bedre at kende.
Amanda
Wed 9 Nov - 22
Mød den britiske springrytter
Joe Stockdale
Joe Stockdale er søn af OL-springrytteren Tim Stockdale og et af Storbritanniens unge talenter. Lad os lære ham lidt bedre at kende.
Amanda
Wed 9 Nov - 22
Joe er en international springrytter med bopæl i Storbritannien. Han er søn af OL-springrytteren Tim Stockdale, voksede op blandt heste og har redet hele sit liv. I starten delte han tiden mellem sine to største interesser, cricket og springridning. Planen var at tage til Australien efter eksamen og forsøge at få en karriere som professionel cricketspiller. Men da hans far fik konstateret kræft i 2018, blev planerne pludselig ændret. Joe droppede cricket og besluttede sig for at skifte karrierevej og følge i sin fars fodspor som professionel springrytter.
I dag er Joe i den grad en lovende rytter. Takket være en lang række præstationer i verdensklasse i løbet af året blev han udtaget som den yngste af fire springryttere til at repræsentere Storbritannien ved verdensmesterskaberne i Herning i 2022, hvor teamet tog bronzemedalje. Vi er ovenud spændte på at se, hvad fremtiden bringer denne kommende stjerne.
Om Joe Stockdale
Alder: Født i 1999
Bor i: Storbritannien 🇬🇧
Beskæftigelse: Springrytter
Instagram & TikTok: @joe_stockdale
En lille snak
For dem, der ikke ved det, hvem er Joe Stockdale?
– Jeg er en 23 år gammel springrytter, der bor i Storbritannien.
Hvornår kom du første gang i kontakt med heste?
– Min far var olympisk springrytter, så jeg er vokset op blandt heste. Men i starten red jeg kun for sjov. Jeg startede med at ride i ponyklubben Oakley Hunt West Pony Club, da jeg var fire år gammel – på en pony, der hed Miss Muffet. I løbet af min tid i ponyklubben var jeg med på holdene i tetrathlon og springridning og på Mounted Games-holdet ved Horse of the Year Show i 2013. Da jeg var 12 gik jeg over til heste, men på det tidspunkt var min store passion cricket.
Hvornår begyndte du at fokusere på springridning?
– Jeg kvalificerede mig til Horse of the Year Show i 2018 på min 157 cm høje grå hingst, Gunner. Min far var syg på det tidspunkt, så jeg tog mig også af nogle af hans heste. Det var meningen, at jeg skulle til Australien og spille cricket vinteren over, men pga. omstændighederne, ejernes støtte og i kølvandet på min succes ved Horse of the Year overtog jeg hestene og stalden, og det blev starten på min professionelle karriere inden for springridning.
Hvordan ser en typisk dag ud for dig?
– En typisk dag starter omkring kl. 07.30 med at fodre hestene, muge ud og ride. Hestene har en arbejdsrutine baseret på det niveau, de befinder sig på, og bliver derefter sat på græs. Efter frokost rider jeg, hvis der er mere, der skal gøres, underviser kunder eller hjælper med vedligehold på stedet. Hvis jeg har møder eller filmoptagelser, forsøger jeg også at planlægge det om eftermiddagen.
Hvad holder dig motiveret inden for sporten?
– Udviklingen af den enkelte hest motiverer mig.
Hvad er dine bedste tips til unge ryttere, der drømmer om en succesrig konkurrencekarriere inden for hestesport?
– Aldrig at give op. Der er ikke noget, der hedder 'kan ikke'! Det er vigtigt at arbejde med dressur. Det handler alt sammen om hårdt arbejde og dedikation, og samtidigt lytte til hesten.
Hvilke er dine vigtigste mål for tiden?
– Forhåbentlig europamesterskaberne i 2023 og OL i 2024.
Er der noget, du er særligt spændt på mht. til dine fremtidsplaner?
– Jeg glæder mig til Geneva Horse Show og London International Horse Show i december.
Hvilke er dine yndlingsprodukter fra MD?
– Sport Breeches er mine favoritter. De er så behagelige med dejlige lommer, og de er virkelig gode til det daglige arbejde i stalden og til konkurrencerne. Som professionel rytter er det tøj, jeg har på til daglig, nødt til at være behageligt og funktionelt og fungere godt og samtidigt tage sig godt ud til en konkurrence. Det skal være slidstærkt og skal kunne bruges i al slags vejr. Jeg er glad for og stolt over at bære ridebukser fra Maya Delorez.