Når man ser på Cathrine Laudrup-Dufours imponerende resultatliste, fremgår det tydeligt, at hun er blandt de bedste dressurryttere i sin generation. Hun fik sin olympiske debut ved sommerlegene i Rio i 2016, hvor hun repræsenterede Danmark på højeste niveau. Ved OL i Tokyo i 2021 blev hun nummer fire, både individuelt og sammen med det danske hold. Hendes succes fortsatte ved verdensmesterskaberne i Herning i 2022, hvor hun fik guldmedalje for hold og en individuel sølvmedalje. Ved OL i Paris i 2024 endte Cathrine og Mount St John Freestyle på en individuel femteplads og hjalp holdet med at sikre sølvmedaljen for Danmark.

Om Cathrine Laudrup-Dufour 

• Født: 1992

• Bor i: Fredensborg

• Stiller op for: Danmark 🇩🇰

• Disciplin: Dressur

• Instagram: @cathrinedufour 
  
  

Da vi ringer for at få en snak med Cathrine, ligger hun som nummer ét på FEI-dressurverdensranglisten. På hendes skød ligger Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufours datter, Palma, og sover fredfyldt. Siden hun kom til verden i maj 2025, er et nyt livskapitel begyndt for dette powerpar inden for hestesport. Mens hun smiler ned til Palma, beskriver hun den første tid som fantastisk, men også udfordrende i forhold til at håndtere både heste og forældreskab. Det er et tidspunkt, hvor det er vigtigere end nogensinde at have gode støtter omkring sig. 

– Det er fantastisk og supersjovt, men også hårdt, må man sige. Vi var ret overraskede over, hvor naturligt det var for os at være forældre. Men som ryttere er både Rasmine og jeg vant til ikke at prioritere os selv. Nogle nætter jubler vi, hvis hun sover fem timer i træk, og andre nætter sover hun overhovedet ikke. Men vi er heldige at have det liv, vi har, for jeg kan gå til og fra stalden. Hvis vi har haft en dårlig nat, kan jeg starte lidt senere og ride et par heste og senere ride igen. Vi har også et fantastisk hold til at hjælpe os med hestene. Jeg har en fabelagtig berider, som kender hestene ind og ud, to hestepassere og to ekstra personer i stalden, så vi er superheldige at have et setup, der er selvkørende, når vi ikke er til stede i stalden hele tiden. Det hele afhænger ikke af Rasmine og mig. Det kører uden os, så hvis vi har lyst til at blive hjemme sammen med Palma, er det okay. Jeg vil virkelig gerne tilbringe tid sammen med min familie og se Palma vokse op.

Under sin opvækst var Cathrines forældre ikke interesserede i hestesport. Det var i stedet en ven, som tog hende med til den lokale rideskole. Set i bakspejlet tænker hun, at det nok var omkring otteårsalderen, at hun blev rigtig interesseret. Hendes forældre begyndte at følge med i takt med Cathrines voksende passion og hendes fremskridt. Da hendes succesfulde år som ungrytter lakkede mod enden, følte Cathrine, at hun stod ved en korsvej. Skulle hun helt ændre spor, eller satse alt på ridesporten? Efter at have talt det igennem med sin daværende træner, Rune Willum, stod det klart for hende, at der ikke var nogen vej tilbage. 

”Jeg rider pga. af den forbindelse, jeg har til mine heste, og det kan jeg sige med hundrede procents ærlighed.”

– Cathrine Laudrup-Dufour

– Jeg sagde til mig selv og min tidligere træner, at jeg ønskede at stoppe, når jeg var færdig som ungrytter. Jeg ønskede at leve en normal tilværelse som ung i byen. Og så sagde han: ”Hva'?! Hvad snakker du om? Det kommer ikke til at ske. Det er du alt for talentfuld til. Du har aldrig prøvet det af, så det må du hellere se at få gjort!” Og det viste mig, at nogen virkelig troede på mig, og at jeg blev nødt til at give det en chance som seniorrytter.

I 2015 skete der endnu en vigtig ting i Cathrines karriere, da hun kontaktede den legendariske finske dressurrytter og coach, Kyra Kyrklund. Kyra bidrog med sine årtiers erfaring til teamet og åbnede med Cathrines egne ord ”en helt ny verden inden for dressur for hende”. 

– Vi havde svært ved at lære min første olympiske hest, Cassidy, piaff og passage, og min tidligere træner, Rune, indså, at vi behøvede hjælp til at løse problemet. Vi blev nødt til at vove at være sårbare på det tidspunkt og sige ”Altså, det her er noget, vi ikke kan finde ud af”. Det krævede mod – særligt som firedobbelt europæisk mester – at indrømme, at vi havde brug for hjælp. Og jeg troede vi havde styr på det. Han lærte mig også at forstå, at der altid er nogen, der har oplevet det samme problem som dig, hvilket betyder, at hvis du har et problem, så er der med hundrede procents sikkerhed nogen, der kan hjælpe dig.

Da samtalen falder på hendes hovedtræner, Kyra, lyser Cathrine op. Hun beskriver hende som en del af familien, og hun får kærligheden at føle, når de mødes to gange om måneden. Det er træningssessioner, som Cathrine smilende beskriver som inspirerende og ydmygende. Der er ingen tvivl om, at Kyra har haft – og fortsat har – en enorm indflydelse på Cathrines karriere.

– Kyra og jeg kan begge lide den samme type heste. Iltre, frembusende og fulde af energi, hvilket gør det nemmere for hende at coache mig. Vi forelsker os i den samme type. Hun hjælper mig meget med at få dem til at falde til ro og slappe af – det er hun ekspert i. Selvom hun har været min lærer i så lang tid, kan hun stadig finde på at starte en session med blot at sige: ”Gudfaderbevares, hvad er det du laver?”. Det elsker jeg ved hende, for det får en til at bevare sin ydmyghed. Og det gør hende i mine øjne til noget særligt. Mange trænere kan være meget forsigtige med en rytter som mig, og de har måske ikke modet til at pille mig ned. Men det tør hun godt. Som person betyder hun bare så meget for mig. Hun er en del af familien nu.

I løbet af vores samtale er det meget tydeligt, at det, der driver Cathrine, slet ikke er resultaterne. I stedet er hendes tilgang til sporten præget af hendes relation til sine heste. Hun bestræber sig hele tiden på at blive en bedre rytter i dag, end hun var i går. Det er en indstilling, der både tjener til inspiration til fortsat udvikling og en ydmyghed over for sin succes.  

”Jeg mener, at i det øjeblik man tænker ’Nu er jeg den bedste, og der er ikke mere, jeg kan lære’, så er man færdig.”

– Cathrine Laudrup-Dufour

– Jeg forsøger hele tiden at blive bedre, men jeg er ikke drevet af mine resultater. Det faktum at jeg ligger nummer et i øjeblikket har slet ikke indvirket på min motivation. Det er bare en rangliste, og det har ikke noget at gøre med min daglige ridning. Bare fordi jeg har haft heldet med mig ved et par stævner i træk og ligger nummer et på ranglisterne, betyder det ikke, at jeg er verdens bedste rytter. Der er stadig ryttere, der er bedre end mig, og jeg ved, at de også træner hver dag for at forbedre sig. Jeg føler, at jo mere jeg lærer, jo mere føler jeg, at der er så meget, jeg ikke ved. Jeg mener, at i det øjeblik man tænker ”Nu er jeg den bedste, og der er ikke mere, jeg kan lære”, så er man færdig.

Når du ser tilbage, hvad er så det største øjeblik i din karriere?

– Et af de største øjeblikke er et bestemt ridt i Rotterdam i 2019 med Cassidy under de europæiske mesterskaber. Vi havde en virkelig hård start, og det regnede som bare fanden. Til specialen i den individuelle konkurrence glemmer jeg aldrig, at jeg på langsiden inden den sidste øgede trav sagde til ham: ”Cassidy, nu er du nødt til at give den alt, hvad du har. Det er nu, det gælder.” Jeg får stadig kuldegysninger, når jeg tænker på det øjeblik. Hesten nærmest fløj afsted! Den dag kunne jeg have bedt ham om hvad som helst, og han ville have forsøgt at gøre det. Og den særlige forbindelse er meget svær at forklare for folk, der ikke er hestemennesker. Men når du først har det særlige bånd til en hest, er det fuldstændigt vildt. Jeg ville gøre alt for ham, og han ville gøre alt for mig. Vi endte med at få bronze individuelt, og jeg har sidenhen høstet bedre resultater, men jeg rider ikke for resultaternes skyld. Jeg rider pga. af den forbindelse, jeg har til mine heste, og det kan jeg sige med hundrede procents ærlighed. For mig er det dét, sporten i virkeligheden handler om. Du kan ikke værdisætte det. Det er et spørgsmål om livskvalitet.

I 2023 tog Cathrine til Storbritannien for at prøve den berømte hest Mount St John Freestyle for første gang. Inden for ti sekunder vidste hun, at det var det perfekte match. 

– Jeg husker, at jeg tog derhen og var lidt ligesom ”Hej, Freestyle, nu vil jeg ride på dig, jeg håber det er okay?” Jeg vidste med det samme, at jeg kunne lide hende, og jeg kunne fornemme hendes vilje til at arbejde, hvilket er hendes bedste kvalitet. Hun er så erfaren og ved præcis, hvad det handler om. Hun mindede mig også om Cassidy. Til at begynde med ligner de lidt en pony, men når du så sidder i sadlen tænker du ”Okay, så!” Jeg kan naturligvis ikke forudsige, om en hest er den næste verdensmester eller ej, men jeg kan mærke, om det er en hest, jeg har lyst til at arbejde med dagligt. Og den fornemmelse havde jeg med Freestyle. 

”Jeg kan ikke forudsige, om en hest er den næste verdensmester eller ej, men jeg kan mærke, om det er en hest, jeg har lyst til at arbejde med dagligt. Og den fornemmelse havde jeg med Freestyle.”

– Cathrine Laudrup-Dufour

Året efter var de til deres første OL i Paris sammen, hvor de endte på en femteplads individuelt – en utrolig præstation, når man tager deres nye partnerskab i betragtning. Det er dog stadig en af Cathrines sværeste oplevelser til dato. Et minde, der giver hende tårer i øjnene.  

– Til OL i Paris var det helt fantastisk at vinde sølv for hold, men at blive nummer fem i finalen er nok en af de største skuffelser i min karriere. Jeg har ikke fortalt om det i nogen interviews, men det var ganske enkelt hjerteskærende. For jeg vidste, at Freestyle havde mulighed for at få en medalje, og at det måske var den eneste mulighed, jeg nogensinde ville få for at vinde guld til et OL. Jeg husker, at jeg næste morgen tænkte: ”Jeg er så ked af, at vi ikke klarede det sammen”, og det er den følelse, jeg stadig har. Ikke pga. af min egen skuffelse, men pga. Freestyle. Hun fortjente en medalje, men jeg var bare ikke i stand til at lede hende.

Pludselig blinker Cathrine tårerne væk og smiler igen.

– Men så ser man ned på de der små hænder, og så er alt godt, ikke? siger hun og nikker ned mod lille Palma, der sover roligt på hendes skød.

At komme hjem til sin trygge hule efter OL i Paris hos Rasmine var lige det, Cathrine havde brug for til at lade batterierne op. Til sidst vendte hun mere motiveret tilbage end nogensinde før. I skrivende stund er hun ved at forberede Freestyle og sig selv til europamesterskaberne i Crozet i Frankrig. 

– For mig hjælper det altid at komme hjem. Det påvirker mig at være væk fra Rasmine – det er virkelig hårdt for mig. Men det hjælper mig at få motivationen igen, når jeg er mine vante omgivelser. Jeg elsker at være i min egen stald, min egen indendørs- og udendørsbane – det giver mig livsglæde.

Eftersom europamesterskaberne er på trapperne, har vi tilrettelagt hele sæsonen omkring netop den konkurrence for at sikre, at Freestyle får nok pauser mellem stævnerne, så hun kan holde motivationen oppe. Der er også masser af aktivitet omkring hende med alt fra dyrlægetjek til at blive skoet, så vi er sikre på, at alt passer perfekt til stævnet. Men derudover handler det primært om den daglige træning og at sørge for, at hun er i god form og har det godt, så vi forhåbentlig peaker, når tiden er inde. Vi forsøger at holde alt så normalt som muligt, for når man sætter sig op til noget ud over det sædvanlige, ændrer man på tingene – og lige nu er vi superglade for det, hun præsterer på en normal dag.

Her til sidst, hvad mener du så om at blive MD-atlet? 

– Jeg er virkelig spændt på vores samarbejde. Jeg er vild med, at både Rasmine og jeg begge er på Maya Delorez-teamet. Vi bliver stærkere, hver gang vi foretager os noget sammen. Maya Delorez har i et stykke tid været en inspiration, eftersom vores team minder om jeres. Det er ungt, tilpasningsdygtigt og nysgerrigt efter hele tiden at udvikle sig. I vil gerne fortsætte med at lave bedre produkter, og vi ønsker at udvikle os selv og vores heste. 

Hvilke er dine favoritprodukter?

– Jeg er fuldstændig vild med jeres Compression Breeches, som er mine favoritter i kollektionen. De er så komfortable, hvilket er et must, når man har ridebukser på 12-15 timer hver dag. De skal føles, som om de sidder som smurt på. Andre favoritter er toppene, særligt halfzip-trøjerne og t-shirtsene.